Skip links

Præstegårds Allé

I et stille villakvarter i Brønshøj ligger vores ejendom på Præstegårds Allé 17-21

I mange år husede ejendommen fra 1919 Brønshøj Hotel & Selskabslokaler, men fra 2016 og frem blev lokalerne bygget om til lejligheder – både de tidligere hotelværelser og de store selskabslokaler blev omdannet til moderne, lyse lejligheder.

Lejlighederne er alle forskellige i størrelse og indretning. På de øverste etager har lejlighederne skrå vægge, fritlagte bjælker og flot lysindfald fra de mange skråvinduer, mens mange af lejlighederne i stueetagen har direkte adgang til have eller terrasse.

Alle lejlighederne har nye køkkener, solide trægulve og badeværelser med gulvvarme. Flere af lejlighederne har altaner, og alle beboere har desuden mulighed for at benytte fælleshaverne, hvor der er både legehus, sandkasse og havemøbler til fælles brug.

I den ene bygning fremstår enkelte af lejlighederne stadig med den originale stuk og flotte indfatningsdøre.

Der er parkering ved selve ejendommen, ligesom der altid er ledige parkeringspladser at finde på vejen.

Ejendommen ligger i gåafstand fra de dejlige, grønne områder ved Utterslev Mose, og samtidig finder man lige rundt om hjørnet Frederikssundsvej, hvor der altid er liv med de mange caféer, take-away restauranter og et væld af dagligvarebutikker og andre spændende forretninger.

Der er desuden flere daginstitutioner og skoler i nærheden, og centrum af København er kun få kilometer væk på cykel eller i bus.

Se ledige lejligheder

Fælles have

Ja

Indkøb

250m

Bus

500m

Skov og park

500m

Skole

500m

Billeder fra ejendommen

Ledige lejligheder

maxavi-ejendomme-ravnsborghave-138

Skriv dig på venteliste

Vi har løbende ledige lejligheder i Storkøbenhavn og Køge
Alt udlejet