Skip links

Skrald

Skrald, skrald og mere skrald

I øjeblikket er der rigtigt mange, der arbejder helt eller delvist hjemmefra, og mange skolebørn er fortsat hjemsendte. Det betyder, at de fleste har mere almindeligt husholdningsaffald end normalt.

Samtidig bestiller mange også flere ting på webshops, og derved får de fleste også flere papkasser end normalt.

Derfor oplever man de fleste steder, at der i perioder kan være mere skrald end skraldespandene kan indeholde, selvom vi løbende forsøger at justere antallet af affaldscontainere, så det passer til behovet.

Sortér dit affald

Men for at vi ikke skal drukne i affaldscontainere, opfordrer vi derfor alle til at sortere deres ekstra grundigt, så affaldet kan fordeles i flere containere. Sørg for at benytte bio-spandene til grønt affald, og luk poser til bio- og resthusholdningsaffald godt, så affaldscontainerne ikke står og lugter.

Kør på genbrugsstationen

Har du meget pap eller andre store ting, så er det dit eget ansvar at køre det på genbrugsstationen, så det ikke står i længere tid og afventer afhentning af storskrald. I Københavns kommune hentes der kun storskrald hver 3. måned, så det ser ikke pænt ud, hvis der i månedsvis står stort affald og venter foran ejendommene.

Tænk også på dine naboer, inden du fylder alle dine flyttepapkasser i pap-containeren. Tag i stedet en tur på genbrugsstationen med dem, så der også er plads til almindeligt pap fra hverdagen.