Den moderne ejendom er opført i 2016, og alt ved ejendommen fremstår helt nyt.
Der er i alt ni lejligheder i ejendommen. Seks af lejlighederne er 4-værelses lejligheder i et enkelt plan, mens der er tre penthouselejligheder, der fordeler sig over hele tre etager.
Alle lejligheder har franske altaner mod Søborg Hovedgade samt bred svalegang, der vender ind mod ejendommens rolige gård og har udsigt over det omkringliggende, grønne villakvarter.
Fra de øverste etager er der derudover fantastisk panoramaudsigt med frit kig til Øresund, Øresundsbroen og Sverige.
Der er desuden både elevator og trappe direkte fra den aflåste gård, hvor der også er parkeringspladser.
Lejlighederne er lyse og moderne indrettet med flotte plankegulve, store badeværelser og nye, hvide køkkener med alle hårde hvidevarer.
Dagligvarebutikker og øvrige butikker ligger alle i kort gåafstand fra ejendommen, og flere busruter kører ad Søborg Hovedgade. Kildebakke Station er desuden kun 600 meter væk.